Polterabend
Sammen eller hver for sig?
Hvorfor ikke sammen og hver for sig på samme tid i Vestjysk Friluftcenter?
Igennem flere år har vi arrangeret 40 - 50 polterabender om året. Vi har erfaringen i at skræddersy det helt rigtige program, hvor I selv bestemmer, hvor meget og hvornår pigerne og drengene skal feste sammen.
Lad jeres kreativitet udfolde sig i optimale rammer samtidig med at I sparer penge på transport, dyre ølregninger osv. Tag f.eks. en samlet bus frem og tilbage – så sparer i på taxaturene – og medbring jeres egen mad og jeres egne dåseøl. I Vestjysk Friluftcenter kan I så dele jer op efter ønske og behov uden bøvlet ekstra transport, og I kan slutte af sammen, drenge og piger.
Husk: I Vestjysk Friluftcenter er der gode toiletfaciliteter og muligheder for at komme i ly og læ og få varmen.
Typiske polterabendaktiviteter:
- Tårn, rapelling, svævebane, klatring
- Paintball
- Bueskydning og øksekast
- Samarbejdsøvelser, konkurrencer
- ATV-køretøjer (kommer snart!)
- Sumo-dragter
Hos Lemvig Paintball og Vestjysk Friluftcenter har den positive oplevelse og sikkerheden højeste prioritet.
Selvfølgelig hører drinks og dåseøl med til en festlig polterabend.
Men hvis formålet er at drikke gommen, bruden eller hele selskabet i hegnet, så man ikke kan tage vare på sig selv – ja, så kan det desværre ikke blive hos os.
Venlig hilsen
Lemvig Paintball

